Flyvevåbnet er den flyvende del af Danmarks Forsvar.
”I Flyvevåbnet søger vi konstant efter nye måder til formidling af vores uddannelsesmuligheder. En stor del af de unge, som vi gerne vil i dialog med, er ofte på Facebook – og i samarbejde med Komfo og reklamebureauet BUREAU117 har vi skabt vores egen lille base på tidens mest populære sociale netværk. Dette giver nye muligheder for dialog og kommunikation i øjenhøjde med de unge – og vi ser frem til at udvikle den nye platform i fremtiden.” Flemming Skov Ansdal, HR-koordinator, Flyvevåbnets Officersskole
Det Danske Flyvevåben er kendt for at være nytænkende i måden at rekruttere på og har med udviklingen af en applikation på Facebook endnu en gang bevist dette. Applikationen fungerer som et godt case-eksempel på, hvilke muligheder der ligger i at udvikle et community for brugere, der kunne tænkes at være interesserede i bestemte rekrutteringsforløb.
Konceptet, som blev udviklet i samarbejde med Bureau 117, er et socialt og involverende mødested på en Facebook applikation, der i udtryk og layout minder meget om Flyvevåbnets hjemmeside. Men til forskel fra hjemmesiden er der på Facebook i langt højere grad mulighed for interaktion mellem Flyvevåbnet og deres brugere – samt mellem brugerne og deres netværk. Disse interaktioner spreder manuelt, men også automatisk, invitationer til venner og bekendte, og på denne måde profileres Flyvevåbnet som et attraktivt og alternativt uddannelsessted.
Applikationens primære formål er at skabe opmærksomhed om Flyvevåbnets hvervearrangement STUD.LUFT, som er et arrangement for unge med fokus på Flyvevåbnets fire linjer inden for officersuddannelser. På applikationen kan brugerne tilmelde sig STUD.LUFT, se hvilke Facebook-venner der også deltager i arrangementet samt se den fulde deltagerliste. Det er ligeledes muligt at teste sin paratviden om Flyvevåbnet gennem en quiz samt at stille spørgsmål via applikationens debatforum. Læs mere om rekruttering på Facebook.
På applikationens forside kan brugeren se, hvilke andre brugere der har tilføjet applikationen. Disse brugere bliver automatisk fans af Flyvevåbnet og fungerer på denne måde som ambassadører for Flyvevåbnet.

På forsiden kan brugerne se, hvornår næste STUD.LUFT-arrangement afholdes, og tilmelde sig arrangementet. Når brugeren tilmelder sig, vil det generere en besked ud til brugerens netværk, som vil optræde i deres nyhedsstrøm og være med til at få flere brugere til at involvere sig aktivt i Flyvevåbnets platform på Facebook. Brugeren vil desuden også kunne tilmelde sig under menuen Tilmeld dig STUD.LUFT, hvor der følger mere information om arrangementet og linkes til arrangementets website. Brugeren har desuden mulighed for at se, hvilke venner der også planlægger at deltage i arrangementet, og se den fulde deltagerliste.

Under menuen Quiz og vind kan brugeren teste sin paratviden om Flyvevåbnet gennem en quiz med 5 hurtige spørgsmål og deltage i konkurrencen om attraktive præmier (bl.a. en tur i en af Flyvevåbnets helikoptere). Efterfølgende kan brugeren sende en indbydelse til sine venner med en udfordring og se, om de er ligeså skarpe i deres viden om Flyvevåbnet.

Under menuen STUD.LUFT Wall kan brugeren stille spørgsmål direkte til Flyvevåbnet om eksempelvis arrangementet, optagelseskrav til uddannelserne, og hvad brugerne nu ellers ønsker at få svar på. I dette debatforum kan brugeren desuden diskutere relaterede emner med de andre brugere af applikationen.

Under menuen Send til venner kan brugeren tippe sine venner om Flyvevåbnets aktiviteter og anbefale dem at tjekke applikationen ud. Dette giver brugeren mulighed for at rekruttere flere venner til at sprede kendskabet til Flyvevåbnet og deres officersuddannelser. Applikationens brugere fremstår på denne måde som værdifulde ambassadører, som er med til at sprede budskabet og sikre den virale spredning af applikationen.

Se applikationen LIVE på Facebook og læs mere om rekruttering på Facebook.
Hvis der skulle være spørgsmål til den konkrete case eller Facebook applikationer generelt, er du meget velkommen til at kontakte Michael Andreas Hansen på tlf. 2990 9195 eller mah@komfo.com
Oversigt over cases