Komfo in English
Komfo på Dansk
The Running Community – Facebook applikation

The Running Community

The Running Community er Facebooks største community for løbeinteresserede.

”For hele tiden at kunne tilbyde vores kunder state-of-the-art-løsninger på Facebook eksperimenterer vi med vores egne koncepter. Det er selvfølgelig også 10 gange lettere at overbevise om et koncepts holdbarhed, når vi har et konkret eksempel til at bakke det op. Social Running Map er vores bedste eksempel på et aktivt community på Facebook, der er baseret på det helt centrale i at udnytte de sociale elementer fra ”virkeligheden” og overfører dem online til Facebook.” Rasmus Møller-Nielsen, Adm. direktør, Komfo


Om The Running Community

The Running Community er Facebooks største community for løbeinteresserede brugere og er udviklet som et internt projekt for at vise, hvordan man med succes kan involvere og gå i dialog med en bestemt brugergruppe på Facebook. Social Running Map fungerer dermed godt som case på, hvordan man kan udvikle en velbesøgt platform for en attraktiv målgruppe.

Social Running Map kan brugere fra hele verden tilføje og dele deres favorit-løberuter med deres venner på Facebook, notere løbetider, udregne antal forbrændte kalorier og meget andet. Applikationen anvender Google Maps teknologi i kombination med netværket på Facebook. På fansiden Running kan brugere dele deres erfaringer omkring løb med hinanden ved at deltage i eksisterende debatter eller oprette nye selv. Ovenstående udgør samlet The Running Community på Facebook. Dette community har på verdensplan over 100.000 brugere og er dermed det klart største forum for løbeinteresserede på Facebook.


Visuel gennemgang af Social Running Map

Brugerne starter med at finde det sted i verden, hvor de vil tegne løberuten. Dette gøres ved at søge på et bestemt land, by eller gade – eller ved at bruge navigationen til venstre på kortet.

Optegning af løberute på Social Running Map

 

Via panelet i toppen af kortet kan brugerne tegne selve løberuten – punkt for punkt. Mens brugeren tegner ruten, udregnes rutens længde – og hvor mange kalorier man cirka vil forbrænde ved at løbe den pågældende rute. Disse informationer vises under kortet.

Optegn en løberute via Social Running Map på Facebook

 

Hvis brugerne ønsker at gemme ruten på deres Facebook-profil, har de mulighed for at navngive og beskrive ruten samt tilføje, hvor hurtigt de løb ruten. Brugeren får derudover mulighed for at modtage en besked, hvis en af vennerne tilføjer netop denne rute til deres profil, hvilket er en af de funktioner, som giver Social Running Map en social dimension. Når en bruger tilføjer en ny løberute, vil den både blive vist på brugerens egen profil og på vennernes startside i nyhedsstrømmen, næste gang de logger på Facebook.

Mulighed for at tilføje information om løberuten Facebook

Under menuen My Routes kan brugerne få et overblik over alle de ruter, de har tilføjet. Under samme menu er der mulighed for at redigere ruterne og tilføje løbetider på de enkelte ruter – og brugeren kan på denne måde holde styr på løbeformen.

Under menuen Friends Routes kan brugeren se alle vennernes løberuter samt søge efter løberuter for bestemte venner via søgefeltet øverst. Brugeren kan også tilføje vennernes løberuter til deres egen profil, så brugerne på den måde kan dele erfaringer om gode steder at løbe.

Oversigt over løberuter på Facebook

 

Under menuen Invite Friends kan brugeren invitere sine venner til Social Running Map, så de kan dele løberuter med hinanden. Når en bruger bliver inviteret, modtager de en personlig besked fra afsenderen, hvilket sikrer en hurtig viral spredning af applikationen.

Invitation til Social Running Map på Facebook

Se applikationen LIVE på Facebook.

Hvis der skulle være spørgsmål til den konkrete case eller Facebook applikationer generelt, er du meget velkommen til at kontakte Michael Andreas Hansen på tlf. 2990 9195 eller mah@komfo.com

Oversigt over cases

CONNECT MED KOMFO
komfo - copyright © 2009. All Rights Reserved.