Komfo in English
Komfo på Dansk
TV 2's Tour Manager på Facebook

TV 2's Tour Manager på Facebook

TV 2 blev etableret i 1986 og er i dag Danmarks mest sete landsdækkende public service tv-station og samtidig en af Danmarks største medievirksomheder. TV 2 råder over 6 tv-kanaler, men har samtidig aktiviteter på både Internettet og i forlagsbranchen.











Om TV 2’s Tour Manager

TV 2’s Facebook applikation, TV 2 Manager, giver brugerne mulighed for at fortsætte TV 2’s forskellige managerspil på Facebook. Manager-applikationen blev lanceret med Tour Manager, som er managerspillet til Tour de France, hvor brugerne kunne sammensætte deres eget hold ud fra de ryttere der deltog i Touren. På Facebook kunne brugerne dyste mod deres venner, og løbende få opdateringer om deres venners holdudskiftninger og resultater.

Ud af de knap 40.000 hold der blev oprettet på TV 2’s hjemmeside, benyttede ca. 5.200 brugere Tour Manager på Facebook til at dyste mod deres venner, hvilket svarer til at 13 % af spillerne brugte applikationen. Resultatet er tilfredsstillende taget i betragtning af at dette er den første version af spillet og målet var 10 %. TV 2’s manager-applikation er dermed et godt eksempel på, hvordan en Facebook applikation kan skabe øget brugerværdi til et allerede godt produkt.

Visuel gennemgang af Facebook applikationen 

Når brugerne havde oprettet deres hold, bestående af 12 ryttere og en sportschef, kunne de forbinde deres Tour Manager konto hos TV 2 med deres Facebook-konto og spille mod deres venner. 

Under menuen Samlet stilling kunne brugerne se deres eget resultat og sammenligne det med vennernes resultater.

På TV 2's Tour Manager kunne brugerne sammenligne deres eget og vennernes resultater

Under menuen Etape stilling kunne brugerne følge med i vennernes placering i spillet, samt se hvor mange point de havde fået i hver af de 21. etaper.

Hver bruger havde en personlig Væg i applikationen, som samlede historierne om alle brugerens løbende aktiviteter på Tour Manageren. Når brugerne klikkede på en vens navn kom de ind på vennens personlige Væg, hvor brugerne kunne følge med i vennens resultater, blive opdateret når vennen foretog holdudskiftninger samt kommentere på alle aktiviteterne.

Brugerne havde deres egen personlige væg på TV 2's Facebook applikation

Når brugerne kommenterede på aktiviteter, kunne de vælge at poste en besked om denne handling på Væggen på deres Facebook-profil, hvilket også genererede en besked ud til brugernes netværk, som optrådte i deres nyhedsstrøm. På denne måde blev nye brugere hurtigt opmærksomme på Tour Manager på Facebook. Nedenstående er et eksempel på en besked i nyhedsstrømmen.

Besked til brugerens væg og vennernes nyhedsstrøm på Facebook om Tour Manager

Under menuen Inviter flere venner kunne brugerne anbefale venner i deres netværk at deltage i managerspillet på Facebook. Ca. 4.500 Tour Manager-invitationer blev sendt ud, hvoraf ca. 25 % blev accepteret, hvilket sikrede en hurtig viral spredning af applikation.

Facebook applikationen er desuden blevet integreret med bannerannoncer, bl.a. fra Oddset, der dirigerede brugerne videre til www.danskespil.dk hvor de kunne tippe på de forskellige ryttere i Touren. Bannerannoncer kan integreres i Facebook applikationer på samme måde som med bannere på traditionelle websites og kan tilmed styres via kundens nuværende adserving-tjeneste, så dokumentationen af klikkene forbliver objektiv.


Fremtidsudsigterne for TV 2 Manager-applikationen

Spilleplatformen TV 2 Manager på Facebook vil blive videreudviklet i takt med at nye managerspil lanceres. Når nye spil lægges ind på applikationen kan den eksisterende brugerbase aktiveres igen, og man starter derfor ikke på nul hver gang nye spil forbindes med Facebook. Netop her ligger den egentlige værdi for TV 2. Det nyeste spil på TV 2 Manager er Superliga Manager, hvor brugerne kan blive manager for deres eget fodboldhold og spille mod deres venner.

Se applikationen TV 2 Manager LIVE på Facebook.


Hvis der skulle være spørgsmål til den konkrete case eller Facebook applikationer generelt, er du meget velkommen til at kontakte
Michael Andreas Hansen på tlf. 2990 9195 eller mah@komfo.com

Oversigt over cases

CONNECT MED KOMFO
komfo - copyright © 2009. All Rights Reserved.